Mand fundet død efter boligbrand i Nordjylland

En mand er tidligt fredag morgen fundet indebrændt i et hus i Dronninglund i Nordjylland.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet mener, at der formentlig er tale om husets ejer. Brandvæsnet arbejder stadig på stedet, efter at branden blev opdaget kort før klokken halv fem.

– Det er naboer, der bemærker flammer fra taget, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.

Branden opstod i et hus på Tranebærvej i den nordjyske by, der ligger nordøst for Aalborg.

/ritzau/

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq