Satudarah kan godt blive i klubhus alligevel


Beboerne i Bagsværd slipper ikke som håbet af med rockergruppen Satudarah.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Onsdag skulle den ejendom, som rockergruppen bruger som klubhus i Bagsværd, være solgt på tvangsauktion. Men tvangsauktionen er aflyst, skriver tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Brian Sandberg afviser at stå i ledtog med ny rockerklub

Ejeren af huset har nemlig betalt det beløb, som han skyldte i ejendomsskat for 2012 og 2013.

LÆS OGSÅ: Satudarah på vej ud af deres klubhus

– Ejeren har betalt alle skyldige ejendomsskatter, så grundlaget for en tvangsauktion er væk, siger vicekommunaldirektør Hans Jensen, Gladsaxe Kommune, til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Satudarah – Så kom de til Danmark

I forsøg på at stresse rockerne har økonomiudvalget tidligere besluttet, at kommunen skal lave en lokalplan, der forbyder hegning i området omkring Laurentsvej, hvor klubhuset ligger.

LÆS OGSÅ: Toprockere fra Satudarah i Danmark

Lokalplanen vil gøre det umuligt at omdanne huset til en befæstet rockerborg. Planen er i øjeblikket i høring.

LÆS OGSÅ: Politiet undersøger Satudarah rockere i Bagsværd

De hollandske rockere i Satudarah har slået sig sammen med den lokale bande i Bagsværd, der kalder sig Værebros Hårde Kerne, VHK, men også andre rockergrupper har vist deres ansigt i det nye klubhus.

LÆS OGSÅ: Satudarah i Danmark

Kommunen har bebudet, at den vil gøre alt inden for lovens rammer for at forhindre rockerne i at slå sig ned i Gladsaxe Kommune.

– Vi vil ikke have rockere i Gladsaxe Kommune, og vi vender hver en sten for at gøre livet surt for dem og finde måder at slippe af med dem på, sagde borgmester Karin Søjberg Holst (S) i november.

Hun bebudede dengang, at kommunen “har mere i posen”, hvis rockerne ikke forsvinder.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq