Politiet om fodboldurolighederne – Det lignede en krigszone


Flere betjente måtte en tur på skadestuen, da fans fra fodboldklubberne Brøndby og FC København gik amok i stenkast efter kampen søndag aften på Københavns Vestegn.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Men også sagesløse borgere blev ramt af sten i det, som politiet kalder en “krigszone”, hvor 484 personer blev anholdt.
LÆS OGSÅ: FCK fans i flok mod Brøndby Stadium
– Der er rigtig mange politifolk og sagesløse borgere, der bliver ramt af sten, fliser og brosten, og det efterlader et rigtig grimt billede, siger politiinspektør ved Vestegnens Politi, Michael Kristiansen, til Ritzau.
LÆS OGSÅ: Flere kvæstede efter stort fodbold-slagsmål i Brøndby
– Vi nåede op på 484 præventive anholdelser, og de er alle sammen løsladt igen, siger politiinspektøren.
LÆS OGSÅ: 400 personer anholdte efter fodboldkamp
Flere politibetjente har været på skadestuen, men der er ingen alvorlige skader, og alle er sendt hjem igen. Det er uvist, hvor mange almindelige borgere, som har været til behandling for stenskader.
LÆS OGSÅ: Flere anholdte blev kørt væk i ambulancer
Før kampen opdagede politiet et lager med knive, peberspray, en røggranat og maskeringsmasker hos Brøndbyfans. Genstandene blev fundet på et tilholdssted for Brøndby-tilhængere.

Københavns Vestegns Politi har endnu ikke overblik over, hvor mange af de tilbageholdte, som er sigtet. Indtil videre er der dog sigtet for en lang række overtrædelser.

– Nogle er sigtet for hærværk, nogle er sigtet for voldelige adfærd, og en er sigtet for vold mod en tjenestemand, da han kastede en sten mod en politimand, siger Michael Kristiansen.

Der vil dog kommer flere sigtelser løbende, som politiet gennemgår beviserne.

– Situationen var så alvorlig, at det på et tidspunkt lignede en krigszone, og så valgte vi at anholde dem på stedet, så vi kunne få dem registreret og visiteret, og så regner vi med at rejse sigtelse ud fra video og andet dokumentation, lyder det.

En del af beviser er videooptagelser fra stadion og fra politiets egne folk.

Politiet vil nu drøfte sikkerheden fremover med de to fodboldklubber.

– Vi tager nu et møde med klubbernes ledelse for at få drøftet tingene, da det uden for stadion er politiets ansvar, men på stadion er det klubbernes ansvar, siger Michael Kristiansen.

Fodboldkampen endte med en 3-1-sejr til FC København.

/ritzau/