Mand stukket ned på Amager

En mand er mandag formiddag blevet stukket med kniv på Amager i København.

Manden blev i hast kørt til Rigshospitalets Traume-center, men skulle være uden for livsfare. I følge politiet kan der være tale om et gaderøveri.

Knivstikkeriet skete foran en kiosk, men også foran en folkeskole, hvor børnene havde frikvarter på deres første skoledag efter ferien.