Nazi-fødselsdag: Walmart lavede kage til Adolf Hitler


Heath Campbell er 40 år og nazist. Han blev landskendt i USA i december 2008, da butikken ShopRite ikke ville lave en fødselsdagskage til hans søn. Butikken nægtede at skrive ‘Tillykke med fødselsdagen Adolf Hitler’.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Kort tid efter, i 2009 blev Adolf Hitler tvangsfjernet. Myndighederne fjernede også Adolfs to mindre søskende på fem og seks år. De har også nazi-inspirerede navne, JoyceLynn Aryan Nation og Honzlynn Jeannie.

LÆS OGSÅ: 3-årige Adolf Hitler tvangsfjernet

I retsdokumenterne fra den gang fremgår det, at der havde været episoder med vold i hjemmet. Vinduerne i huset var sømmet til. Kranier og knive blev brugt som pynt. Heaths daværende kone, Deborah havde også givet naboen en håndskreven seddel, hvor hun beskyldte sin mand for at forsøge at slå hende ihjel og lære deres søn at dræbe.

LÆS OGSÅ: Nazi-far vil have søn tilbage – Adolf Hitler

Deborah sagde senere, at det hun havde skrevet var løgn. I 2011 fik parret endnu et barn, den nu 2-årige Heinrich Hons. Få timer efter fødslen blev han også tvangsfjernet af myndighederne.
Heath og Deborah er nu skilt. Deborah var Heaths tredje kone. En af hans tidligere koner har et polititilhold mod ham og er flyttet ind på en af flyvevåbnets baser for ‘…at blive fri for ham og være i sikkerhed’.

Med til historien hører, at lille Adolf Hitler faktisk fik sin kage i 2008. Walmart lavde kagen.