Tv-klip får politiker ind i sagen om Benjamin og hans hund

En folketingspolitiker blev så harm efter at have set tv-klippet om Benjamin og hans hund, at hun nu er gået ind i sagen, hun besøgte familien fredag.

Like localeyes.dk på Facebook

Det er Liselott Blixt, som er sundheds- og psykiatriordfører for Dansk Folkeparti. Hun så tv-klippet om Benjamin, da hun blev gjort opmærksom på det via de sociale medier. Og det gjorde hende så harm, at hun kort efter kontaktede familien.

LÆS OGSÅ: Mor: De drev min søn til selvmordsforsøg – nu skal hans hund dø
– Jeg blev kontaktet på de sociale medier, på Facebook med den her sag, hvor jeg fik vist klippet omkring Benjamin, og jeg synes det lød meget grotesk i mine ører, siger Liselott Blixt til localeyes.dk.

Fredag trillede hun forbi familiens hjem i Randers. Her fik hun trykket hånd med dem alle, også Benjamins hund, og hun talte med Benjamin om hans sag.

Liselott Blixt har nu fået en stabel papirer med og vil rejse sagen over for ministeren, og hun lover at holde familien løbende orienteret, om hvad der sker i sagen.