Mulig påsat brand i bokseklub

Bokseklubben i Korsør, hvor store navne som Brian Nielsen, Mark Hulstrøm og Kenneth Franklin startede deres karriere, blev tirsdag eftermiddag formentlig udsat for en påsat brand. Branden startede på 1. sal i klublokalerne, hvor også klubbens pokalsamling opbevares.

På grund af efterforskningen lukkes klubben af Politiet. Det kommer en del på tværs af forberedelserne til SM, siger Mark Hulstrøm, fra Korsør Bokseklub. Skadernes omfang er endnu ikke opgjort, og politiet skal onsdag undersøge brandstedet.