PRM / Økologi steg med 30% i 2016

    Pressemeddelelse fra DLG a.m.b.a

    Efterspørgslen på foder til økologisk husdyrproduktion er steget med næsten 30% alene i 2016. Det viser nye tal fra Danmarks førende producent af økologisk foder, DLG, der spiller en markant rolle i at sikre den økologiske fødevareproduktion i Danmark.

    Efterspørgslen er så markant, at der er begyndende mangel på danskproducerede økologiske varer – også selvom 1.132 landmænd har søgt om at udvide deres areal i 2016. Heraf var 450 helt nye økologer.

    “Fortsætter den nuværende efterspørgsel fra landbruget på økologisk foder fra DLG, skal der omlægges arealer svarende til 30.000 tons afgrøder i 2017. Vores største udfordringer er at skaffe nok råvarer og korn til den stigende efterspørgsel på økologiske varer, og derfor er vi i høj grad interesseret i at komme i kontakt med flere økologiske planteavlere,” fortæller Henrik Kløve, chef for økologi hos DLG.

    Den økologiske fødevareproduktion er i dag i rivende udvikling. Danmark har den største økologi-markedsandel i verden, og salget af økologiske fødevarer er vokset markant i landets supermarkeder. Det er især økologiske mejeriprodukter, æg, havregryn og mel, som vi kommer i indkøbskurven, men også visse typer af frugt og grønt.

    DLG offentliggør en samlet status på økologi, en ny strategi og resten af årsrapporten i morgen, tirsdag den 21. februar, på deres hovedkontor på Axelborg i København.

    Om DLG

    • DLG er et landmandsejet andelsselskab fra 1898, med en omsætning på 50 mia. kr. DLG er dermed en af Danmarks største virksomheder
    • Koncernen har 6.500 ansatte, heraf 2.500 i Danmark og de resterende er fordelt over de 11 andre lande, koncernen har aktiviteter i
    • DLG håndterer 10 mio. tons afgrøder årligt
    • Det endelige årsregnskab vil blive offentliggjort den 21. februar på hovedkontoret på Axelborg. For deltagelse kontakt kommunikationschef Jes Randrup på jesr@dlg.dk eller tlf.: 42 19 05 35.

    Link:

    Økologisk kvæg

    https://via.ritzau.dk/data/images/00402/63da649e-6b5f-4898-b0d7-4029e763e5e4.jpg

    DLG’s økologiske fabrik i Skave

    https://via.ritzau.dk/data/images/00101/257a7962-a518-4763-b49b-2b895b2ed249.JPG

    Økologiske smågrise

    https://via.ritzau.dk/data/images/00792/6c19335d-5e25-40da-a86d-7f37d7d03440.JPG

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9781869

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **