Partnere i Yemen melder tilbage

    Pressemeddelelse fra Kvinfo

    ” På grund af de usikre omstændigheder, bliver der ingen forelæsning torsdag. Med hensyn til lørdag er det uvist, men bevar optimismen”. Det var den neutrale meddelelse på det institut for kønsstudier, som KVINFO arbejder sammen med i Yemens hovedstad Sanaa.

    For anden nat i træk har kampfly fra den saudiarabisk-ledede koalition mod Houthi-militsen i Yemen bombet mål i Yemens hovedstad Sanaa, skriver DR Nyheder.
    KVINFO har flere samarbejdspartnere i Yemen, der alle melder tilbage, enten på mail eller Skype, at de er i god behold, situationen taget i betragtning.
    Den anden nat var hårdere end den første, og naturligvis er usikkerheden stressende, så folk sover ikke om natten. Men butikkerne er åbne, og i dag fredag er der folk på gaden.

    Med hensyn til de udlændinge, der opholder sig i området er det ikke muligt at evakuere dem via lufthavnen, der er bombet. En eventuel evakuering vil i givet fald ske over land skriver den britiske organisation Oxfam til KVINFOs Yemen ekspert Connie Carøe Christiansen.

    Pressekontakt: Suzanne Moll 50 76 33 59

    Yemen ekspert Connie Carøe Christiansen 50 76 33 86

    Mail: Connie.christiansen@kvinfo.dk

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **