Gør dit hjem mere sikkert i julen

    Pressemeddelelse fra Falck

    Der findes en række gode råd, der sænker sandsynligheden for indbrud, der er nemme at føre ud i livet, inden man tager af sted på juleindkøb eller juleferie.

    Gode forholdsregler mod indbrud

    Julen er sammen med juli måned højsæson for indbrudstyve. Når man triller ud af indkørslen, er det derfor vigtigt, at man sørger for, at huset ikke ser forladt ud. Falck giver følgende gode råd:

    – Sørg for at din lås er af en kraftig og god kvalitet. De fleste indbrud sker gennem døre.
    – Lav eventuelt en aftale med en nabo eller en bekendt om at tømme postkassen, hvis den fyldes op.
    – Tænd- og slukure medvirker til, at det ser ud som om der er nogen hjemme.
    – Få naboen til at smide lidt affald i din skraldespand af og til, så den ikke står tom i længere tid.
    – Lås redskabs- og haveskure. Haveredskaber er ofte set brugt til at bryde vinduer og døre op.
    – Hvis din nabo har to biler, kan du måske få den ene parkeret hos dig.
    – Fortæl ikke om dine ferieplaner på Facebook eller andre sociale medier.

    Gode forholdsregler mod oversvømmelser

    Også risiko for oversvømmelse som følge af heftig nedbør kan være en risiko, når man tager på ferie og i 2011 blev mere end 120.000 danske boliger ramt af vandskader, viser tal fra forsikringsbranchen.

    Det vigtigste råd mod oversvømmelse er, at man sørger for, at tagrender, nedløbsrør og -brønde samt afløbsriste er rensede, så vandet frit kan løbe væk.

    Falck Alarm kan hjælpe

    En anden mulighed, der reducerer risikoen for indbrud samt reducerer følgerne af en eventuel vandskade er at få opsat en alarm. Falck har en alarm, hvis følere kan opdage mere end indbrud, og som passer på hele huset.

    Falck Alarm dækker både naturgas, kulilte, brand, indbrud og vandskader, og den kan skrues sammen efter behov. Dermed kan man sikre sig præcis mod det, der er relevant for en selv.

    Læs mere om sikring af dit hjem på http://www.falck.dk/alarm

    Link:

    Julen er højsæson for indbrudstyve. Når man triller ud af indkørslen, er det derfor vigtigt, at man sørger for, at huset ikke ser forladt ud.

    https://www.ritzauinfo.dk/data/images/00720/979f01a8-63db-483f-a383-9ed619186429.JPG

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **