En 49-årig kvinde er mandag eftermiddag fundet livløs i en vejkant på Hovergårdevej øst for Ringkøbing.
Hun afgik efterfølgende ved døden.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X, som tidligere hed Twitter.
Vagtchef Carsten Henriksen siger til TV Midtvest, at det tyder på, at kvinden er blevet påkørt.
Det fremgår ikke, om politiet har anholdt nogen, som man formoder har påkørt kvinden.
Politiet skriver på X, at man har afspærret en del af vejen, hvor man forventer at arbejde i flere timer sammen med Hjemmeværnet.
– Følg trafikale anvisninger på stedet, lyder det videre.
Kvindens pårørende er underrettet.
/ritzau/