Mange børn er to år bagud ved skolestart


    Mange børn er sat så langt som to år tilbage, når det gælder sproglige, matematiske og sociale evner i forhold til deres jævnaldrende, skriver Politiken.

    De 15 procent svageste børn har i en alder af fire et halvt år et sprogligt niveau svarende til en gennemsnitlig treårig eller under.

    Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, den hidtil største af sin slags, med 9000 børn mellem 0 og 6 år i 14 kommuner.

    Rapporten er lavet af blandt andet Rambøll, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

    Ifølge rapporten kan det følge børnenes skolegang og livsmuligheder på sigt. Den slår desuden fast, at børn af enlige mødre, mødre med korte uddannelser og børn af mødre med ikke-vestlig baggrund ligger i den svage ende.

    Forældre og pædagoger har en afgørende rolle, når svage børn skal løftes. Det mener Dorthe Bleses, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, der har været med til at lave undersøgelsen.

    – De skal stille dem spørgsmål om de ting, de ser på deres vej. Og de skal stille åbne spørgsmål, der giver plads til, at børnene kan fortolke og spørge tilbage, siger hun til Politiken.

    Men hvis daginstitutionerne skal have en chance for at udligne den store forskel, kræver det flere voksne i daginstitutionerne, siger Dion Sommer, professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

    – Virkeligheden er, at man ikke kan have ordentlig sprogkvalitet, specielt over for de børn, som har mest brug for det, når normeringerne er så dårlige, som de er mange steder, siger Dion Sommer.

    Regeringen ventes at komme med en sammenlignelig statistik for normeringer i de enkelte kommuner inden længe.

    Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det i en mail “alarmerende”, at der allerede i treårsalderen er så store forskelle på børns kompetencer.

    SF’s børneordfører, Jakob Mark, mener, at løsningen er flere pædagoger.

    – Vi skal have minimumsnormeringer i institutionerne, og det bliver kun mere aktuelt. Normeringerne er blevet dårligere, og det har konsekvenser.

    – Det går ud over de svageste børn. Og det synes jeg, vi skal gøre noget ved, siger han.

    /ritzau/