EU har onsdag fremsat et klimaudspil, der skal hjælpe medlemslandene med at nå i mål med målsætningen om at begrænse udledningen af CO2 med 55 procent inden 2030.
I Danmark foreslår man blandt andet, at man øger målet for brugen af vedvarende energi fra vind- og solenergi, fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S).
– Det presser vi på for, fordi det er nødvendigt, hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, men også fordi der er danske arbejdspladser og eksportkroner i det her for danske virksomheder, siger han.
Dan Jørgensen fremhæver desuden, at udspillet foreslår, at man ikke længere skal kunne sælge benzin- og dieselbiler efter 2035.
– Det er historisk, siger han.
– Det her er en rigtig god dag for klimaet. Fra dansk side har vi jo længe presset på for, at EU-Kommissionen skulle komme med mange af de løsningsforslag, som de kommer med i dag.
/ritzau/











