Valgresultaterne fra britiske regionalvalg ventes at blive offentliggjort løbende fredag og hen over weekenden.
Coronarestriktioner og regler om at holde afstand ventes at forsinke stemmeoptællingen og har også forhindret, at der blev foretaget valgstedsmålinger på valgdagen.
Ved valget blev der også valgt nye lokalråd og regionale borgmestre – deriblandt i London. Desuden blev der valgt nye regionale parlamenter i Wales og Skotland.
Resultatet for Skotland ventes først lørdag aften.
Britiske vælgere gik til stemmeurnerne “Super-torsdag”, hvor det politiske landskab i landet navnlig kan blive forandret ved en styrkelse af løsrivelsespartierne i Skotland.
I England vil valgresultaterne blive nøje gransket for at se, hvordan premierminister Boris Johnsons konservative parti står efter brexit og efter pandemien.
Et stort antal briter er døde med covid-19, og der er tidligere blevet rejst megen kritik af Johnson-regeringens indsats. Til gengæld har den konservative regering stået for et meget hurtigt og effektivt vaccinationsprogram.
Tidligt fredag meddelte arbejderpartiet Labour, at det overraskende står til at tabe et mandat ved et suppleringsvalg i valgkredsen Hartlepool, som har været en bastion for partiet i det nordøstlige England.
– Det er ret tydeligt på de resultater, vi har set, at vi ikke har nok stemmer til at vinde, siger Labours Jim McMahon til BBC.
Johnson sagde i et tweet på valgdagen, at det er de konservative, som opfylder vælgernes primære ønsker, som er knyttet til skattepolitik.
– De andre partier spiller blot politiske spil, sagde Johnson i et videoklip i et tweet.
SNP og dets leder, Nicola Sturgeon, gik til valg på, at de vil have en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed i 2023.
– Jeg siger rent ud, at hvis Boris Johnson ønsker at stoppe det, så må han gå rettens vej, siger hun.
Skotterne holdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union.
Dengang var antagelsen, at Storbritannien fortsat ville være en del af EU. Men det holdt kun kort, for en britisk folkeafstemning i 2016 endte med et ja til at forlade EU. Derfor kræver SNP en ny afstemning, hvilket Boris Johnson gentagne gange har afvist.
/ritzau/Reuters
