Bekymrer danske fodboldspillere sig om, hvad de piller, de får tildelt af fodboldlæger, indeholder, før de putter dem i munden?
Det gør de i høj grad, hvis man spørger to af de fremtrædende spillere på det danske landshold og landsholdets læge.
Nicklas Bendtner giver ellers et andet indtryk i selvbiografien “Begge sider”. Han fortæller, at han i Juventus gjorde store fysiske fremskridt og kom i sit livs form, mens han sideløbende spiste piller, som klubben havde tildelt ham – men som Bendtner ikke kendte indholdet af.
“Vi får individuelle kosttilskud og piller, og det hele krydses af og attesteres af klubbens læger. Det er deres afdeling. Hvis der er noget ulovligt på spil, så foregår det, uden at jeg ved noget om det,” lyder det blandt andet i bogen.
Men indtager en fodboldspiller et ulovligt stof, er det spilleren og ikke lægen, som risikerer en dopingkarantæne. I hvert fald indtil et nyt antidopingregelsæt træder i kraft i 2021.
Derfor kunne det ikke falde landsholdsanfører Simon Kjær ind at indtage en pille med et ukendt indhold.
– Lige meget hvad fanden jeg tager i min mund, vil jeg da spørge, hvad det er for noget.
– Hvis jeg skal have en næsespray, så ringer jeg til min læge, så jeg kan sørge for at få den rigtige næsespray, for nogle af dem går på dopinglisten, og nogle gør ikke. Jeg kunne da aldrig finde på at tage noget, jeg ikke vidste, hvad var, siger Kjær.
Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark, frygter, at fodboldspillere fristes til at tage medicin, de ikke kender indholdet af, for at undgå at havne i unåde.
– Man er selv ansvarlig for det, man indtager, men vi ved også, at der ligger et pres på topatleter, når en læge eller en anden autoritet kommer og siger: “Tag det her, det er godt for dig”. Så er det måske svært at stille spørgsmål. Især hvis man er nyprofessionel og lige er kommet til klubben, siger han.
Midtbanespilleren Thomas Delaney har altid fået at vide, hvad en klublæge har ordineret, og han har altid stolet på lægen.
– Vi får tit taget blodprøver i Dortmund, og dagen efter kommer lægen så rundt med piller og siger D-vitamin til den ene, jern til den anden og sådan. Så ved vi, hvad det er. Så håber vi, at han taler sandt, og at vi får de rigtige piller, siger Delaney.
Det er også den praksis Morten Boesen, der er forbundslæge i DBU og klublæge i FC København, ordinerer medicin ud fra.
– De får altid at vide, hvad de får. Jeg har aldrig sagt til en spiller, at nu tager du den her, og så snakker vi ikke mere om det. De får altid at vide, hvad de får, og hvorfor de får det, hvis de har brug for en medicinsk behandling, siger Morten Boesen.
Han oplever også, at spillerne er meget interesserede i at undgå at træde ved siden af.
– Vi har udlændinge i FCK, og de får nogle gange udleveret medicin i udlandet med et udenlandsk navn, jeg ikke kender. De vil gerne have mig til at godkende det, så jeg beder om at få et billede af varedeklarationen, så jeg kan tjekke, hvilke stoffer der er i, og om det er ok eller ej.
– Jeg har ikke været ude for, at det ikke var ok, siger Boesen.
Det er ikke sikkert, at moralen er lige så høj i Sydeuropa, siger ADD-direktør Michael Ask.
– Vi ved med rimelig sikkerhed, at det tidligere har været ganske normalt i nogle klubber, især i Sydeuropa, at man har givet sine spillere forskellige ting, som de næppe har vidst hvad var, siger han.
Morten Boesen har også indtrykket af, at der er en anderledes medicinsk kultur i sydeuropæiske lande, men at det ikke er lig med, at der sker lovbrud.
– Min fornemmelse er, at man bruger mere medicin og flere kosttilskud i udlandet end i Danmark. Hvad jeg ved af, er der ikke indikationer på, at det skulle være ulovlige tilskud, siger Boesen.
Simon Kjær har været professionel i Danmark, Italien, Tyskland, Frankrig, Tyrkiet og Spanien, og han har altid følt sig i trygge hænder.
– Jeg har aldrig oplevet andet, end at klublægerne har et stort fokus på at give os de rigtige ting. Normalt bliver der hver sæson holdt et oplæg om dopingspørgsmål, siger han.
/ritzau/
