Der er risiko for, at det nye system til inddrivelse af gæld, PSRM, først er fuldt funktionsdygtigt om mere end et år.
Det konkluderer Rigsrevisionen i en beretning.
Her fremgår det, at arbejdet med at få det nye system op at køre ikke skrider frem så hurtigt som planlagt for Skatteministeriet.
– Konsekvensen af den manglende fremdrift er, at der er risiko for, at tilslutningen fortsætter langt ind i 2020, og at ministeriet dermed først vil kunne inddrive gæld for alle fordringshavere med PSRM i slutningen af 2020 eller senere, skriver Rigsrevisionen på sin hjemmeside.
Fordringshaverne er de cirka 800 institutioner og offentlige myndigheder, som kan kræve gæld indfriet. Det er blandt andet Skattestyrelsen, DR og kommunerne.
Det er Rigsrevisionen, som selv har taget initiativ til at undersøge forholdene.
Det er gjort for at få belyst, om Skatteministeriet har gjort nok for at sikre fremdrift i at få udviklet PSRM-systemet.
Daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) sagde i februar i år, at “i 2019, altså i år, har vi normaliseret gældsinddrivelsen fremadrettet”.
– For ny gæld, der opstår, vil borgerne opleve i 2019, at systemet vil fungere i forhold til at bede folk om at betale, sagde Karsten Lauritzen til Berlingske ved den lejlighed.
I august sagde den nytiltrådte skatteminister, Morten Bødskov (S), at det ikke bliver muligt at få styr på inddrivelse af ny gæld inden årets udgang.
Han vil nu lægge en samlet plan for, hvordan gældsinddrivelsen kommer tilbage på sporet. Planen skal strække sig mange år frem og adressere både ny gæld, tilkobling af kreditorer og fortsat oprydning efter EFI.
– Derefter er det mit håb, at Folketinget kan finde sammen om en bred og langtidsholdbar løsning til genopretningen af tilliden til skattevæsenet, udtaler Morten Bødskov i en pressemeddelelse.
PSRM-systemet blev lavet for at afløse det tidligere EFI-system, som blev skrottet i september 2015.
Statens primære advokat, Kammeradvokaten, havde forinden konkluderet, at dele af gældsinddrivelsen kunne være sket på ulovlig vis.
Lukningen af systemet betød samtidig, at nogle mennesker slap for at betale gæld med det samme.
For nylig viste en beretning fra Rigsrevisionen, at den samlede gæld til det offentlige ved udgangen af 2018 udgjorde 118,2 milliarder kroner mod 108,6 milliarder kroner året forinden.
En del af gælden drejer sig om uberettiget kontanthjælp. Derudover er der blandt andet gæld til daginstitutioner, parkeringsafgifter, licens og bøder til tog og busser.
/ritzau/
