Studerende frygter kortere uddannelser med ny aftale

    Uddannelse er fremtiden for Danmark, og det skal der ikke skæres i.

    Det mener Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.

    Hun kan ikke kan forstå, at et samlet Folketing torsdag blev enige om især ét punkt i en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser.

    Partierne er gået sammen om at give mulighed for at åbne etårige akademiske uddannelser, som eksempelvis kan læses i stedet for en toårig kandidat.

    – Det virker mærkeligt at lave noget, som ingen efterspørger, og som i øvrigt betyder, at nogen vil få mindre uddannelse.

    – Vi frygter, at det er en glidebane, som fører til A og B-uddannelser, siger Doost, der mener, at initiativet lugter af at være en spareøvelse.

    Den kritik forstår uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) slet ikke.

    – Det kan jeg ikke følge, og sådan må det ikke være.

    – Men vi vil i aftalen skabe en mulighed for dem, der måske tænker, at hvis det er en toårig uddannelse, så tager de den ikke, siger han.

    Både ministeren og De Radikales uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, pointerer, at universiteterne ikke tvinges til noget. De kan tilvælge at oprette uddannelserne.

    Gør de det, får de, hvad Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard kalder “en stor slikskål”.

    Først får de to millioner kroner per uddannelse, de opretter, og dernæst 30 procent mere i tilskud for personer på den korte uddannelse i forhold til den toårige kandidat.

    – Det er et interessant tilbud, men vi er også bekymret for det. Man går ind og siger, at der er behov for mindre uddannelse.

    – Det er ikke min fornemmelse, at det er, hvad erhvervslivet efterspørger, siger han.

    Ifølge Langergaard lader universiteterne sig ikke friste af skålen foran dem.

    I stedet vil de fagligt vurdere, om der er behov for uddannelsen – eksempelvis som efter- eller videreuddannelser.

    Og netop sådan er den tænkt, siger Sofie Carsten Nielsen.

    – Jeg tror, at der er mange perspektiver i, at nogen kan lave en etårig akademisk overbygning.

    – Den vil primært rette sig til dem, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid, siger hun.

    Selv om intentionen er efteruddannelse, risikerer virkeligheden at blive en anden, vurderer Sana Mahin Doost.

    – Man kan gå direkte fra en bachelor til uddannelsen. Derfor frygter vi, at det på sigt bliver en ny hovedvej, der konkurrerer med kandidatuddannelserne.

    Aftalen ventes vedtaget i foråret.

    Uddannelsesministeren skal godkende alle de etårige uddannelser, og der oprettes maksimalt 25.

    /ritzau/