FAKTA: Sådan kan kommuner forebygge højresvingsulykker


    Arkivfoto


    En ny guide fra Vejdirektoratet giver landets kommuner råd til, hvad de kan gøre for at forhindre højresvingsulykker.

    Guiden indeholder disse syv råd, som kommunerne kan følge, så sikkerheden for cyklister i vejkryds bliver forbedret.

    LÆS OGSÅ: Ny guide: Kommuner kan bekæmpe højresvingsulykker
    * Chaufføren i en bil eller lastbil skal kunne se mindst 70 meter bagud.

    * En tilbagetrukket stoplinje for bilister på mindst fem meter eller en såkaldt cykelboks skal gøre cyklister mere synlige for bilister.

    * De sidste 30-50 meter før et kryds må der ikke være en rabat mellem cykelstien og kørebanen. Dermed får den højresvingende bedre mulighed for at se cyklister i sidespejlene, og bilisterne er mere bevidste om deres vigepligt.

    * Cyklister får grønt lys før bilerne.

    * Cykelstien skal stoppe 15-25 meter før krydset. På den måde kan cyklister køre frem i krydset på de højresvingende bilers venstre side.

    * Lyset i krydset skal reguleres, så trafikanter, der skal ligeud, får grønt lys før den højresvingende trafik.

    * Cykelstierne kan føres rundt om krydsets hjørner, så cyklisterne krydser vejen lidt forskudt i forhold til den øvrige trafik i samme kørselsretning.

    Kilde: Vejdirektoratet

    /ritzau/