Lejlighedsbrand i København: En person fundet bevidstløs


    En person er torsdag morgen fundet bevidstløs i en lejlighed på Sølvgade i København, hvor der torsdag morgen opstod kraftig brand.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Det oplyser operationschef ved Københavns Alarmcentral hos brandvæsnet Frederik Ryber til Ritzau.

    Brandvæsnet fik anmeldelsen klokken 07.47 og rykkede ud til stedet fra tre brandstationer. Også politiet er til stede.

    Ifølge Ryber var branden under kontrol efter 20 minutter, hvorefter lejligheden kunne kigges igennem for personer.

    – Der blev fundet en person i lejligheden, som var bevidstløs. Personen er givet videre til ambulancefolk, siger Ryber.

    Han kan ikke sige noget om personens identitet.

    Ud over kraftige skader i selve lejligheden, som brændte, er der røgskader i de lejligheder, der ligger ved siden af.

    Brandvæsnet er stadigvæk til stede i Sølvgade, men er ved at afvikle indsatsen.

    /ritzau/