Israel: Gaza har affyret raket mod os


    En raket er fredag blevet affyret fra Gaza mod Israel, oplyser det israelske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Like localeyes.dk på Facebook

    – En raket affyret fra Gazastriben har ramt Eshkol-området i det sydlige Israel, siger en talsmand for militæret.

    Talsmanden tilføjer, at det er den første raket, der rammer Israel siden 16. september.

    Der er ingen rapporter om kvæstede eller materielle skader.

    Talsmanden oplyste ikke, hvorvidt israelerne vil svare igen på raketangrebet, selvom raketten er blevet affyret under den nuværende våbenhvile mellem parterne.

    Israel og palæstinenserne blev enige om våbenhvilen 26. august. Den satte en stopper for 50 dages blodige episoder, hvor 2140 palæstinensere og 73 israelere mistede livet.

    /ritzau/AFP