Efter to nederlag i træk kom FC Midtjylland søndag eftermiddag tilbage på guldkurs, da midtjyderne besejrede nedrykningstruede Randers FC med 3-0 på udebane.
Under hele kampen var der god og entusiastisk støtte fra de medrejsende midtjyder i udebaneafsnittet i Randers, og nu opfordrer cheftræner Glen Riddersholm til samme stemning på hjemmebane.
– På udebane har vi en fremragende opbakning, der er med til at give os det sidste, men på hjemmebane er folk simpelthen for forkælede. I den seneste kamp stod der 0-0 med en halv time igen, og der begyndte folk at buhe af holdet. Det er ikke i orden, siger han.
/ritzau/
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq