Et knivstik i brystet på en kammerat i Slagelse i sommer har torsdag udløst en dom på fængsel i seks år.
Den 18-årige Jannik Vejgaard Israelsen er efter sin egen tilståelse af Retten i Næstved kendt skyldig i forsøg på at dræbe kammeraten, der er først i 20erne.
Forbrydelsen skete 7. juli i offerets lejlighed.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreKammeraten lå på en sofa og sov sammen med sin kæreste, da Israelsen brugte en køkkenkniv mod ham.
Den unge mand var påvirket af hash, men har ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke kunnet forklare noget om motivet.
Det skete spontant, har den 18-årige sagt. Tidligere havde han været vred på kammeraten, men på gerningstidspunktet var stemningen ikke dårlig.
Offeret kom under lægehjælp og overlevede.
I torsdagens retsmøde bad den 18-åriges forsvarer om en lavere straf end de seks år, som er udgangspunktet, når domstolene skal udmåle straffen for drabsforsøg.
Han overvejer nu, om han vil anke dommen til Østre Landsret.
/ritzau/