14-årig pige voldtaget på P-plads


Arkivfoto


ROSKILDE: Natten til lørdag søgte en 14-årig pige hjælp fra en tilfældig mand på gaden, pigen bad om hjælp idet hun angiveligt havde været offer for en voldtægt.

Natten til lørdag kl. 02.27 kontaktede en mand politiet, idet han på vej hjem fra byen var blevet opsøgt af en grædende, 14-årig pige fra Haslev, der oplyste, at hun var blevet voldtaget på en p-plads på Ny Østergade.

Hun havde på et diskotek mødt en mistænkt, som hun var fulgtes med til p-pladsen, hvor han gennemførte fuldbyrdet voldtægt mod hende. Politiet sørgede for, at offerets forældre blev underrettet om sagen, og at hun efterfølgende blev undersøgt på Center for Voldtægtsofre i København.

Den mistænkte i sagen beskrev hun som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18-20 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, brun hud, kronraget / skaldet, mørkt kort fuldskæg, røg Prince Light og talte Dansk med accent. Han var iført mørke bukser og mørk t-shirt.

De sociale myndigheder blev også underrettet om sagen, hvor offeret senere skal videoafhøres for at få klarlagt detaljerne i sagen.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt på p-pladsen i tiden kort før anmeldelsen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.