To såret i skyderi i Skovlunde


SKOVLUNDE: Fredag aften er to biler tilsyneladende stødt sammen i et lyskryds, efterfølgende er der afgivet skud på stedet og to personer er blevet ramt.

Politiet er fredag aften i gang med efterforskning af skyderi i Skovlunde ved krydset Bybjergvej/Ballerup Boulevard. To personer er såret af skud, og politiet kan pt ikke oplyse om de såredes tilstand, men der søges vidner til skyderiet.

Skuddene faldt omrking kl. 19.15, oplyser Københavns Vestegns Politi.