Arkivfoto
Den Uafhængige Politiklagemyndighed modtog fredag den 7. september underretning fra Østjyllands Politi om, at et af politiets køretøjer kort forinden ca. kl. 14.32 var forulykket på motorvej E45 i nordgående retning, og at betjenten, som sad på passagersædet, var kommet alvorligt til skade. Han afgik efterfølgende ved døden.
Politiklagemyndigheden iværksatte straks en efterforskning i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 1. Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndigheden en redegørelse om sagen til statsadvokaten.
Politiklagemyndigheden er interesseret i at komme i kontakt med eventuelle vidner til episoden.
Myndigheden kan kontaktes på telefon 4178 3500 eller pr. e-mail på mail@politiklagemyndigheden.dk.
Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.