28-årig hashhandler sendt bag tremmer


Arkivfoto


KOLDING: En 28-årig mand blev i maj anholdt med 30 kilo hash, nu er han idømt fængsel i to år og tre måneder

En 28-årig mand fra Kolding blev tirsdag dømt i Retten i Aarhus for at have besiddet 30 kilo hash, som han ville overdrage til andre, to år og tre måneders fængsel lød dommen på.

Det var Særlig Efterforskning Vest, der gennem længere tids efterforskning fandt frem til den 28-årige mand, som blev anholdt den 21. maj. Dagen efter blev han varetægtsfængslet, og det har han været, indtil dommen i tirsdags.

Under en ransagning i mandens hjem fandt politiet 53.000 kroner på ham, som retten besluttede skulle beslaglægges.

I de to år og tre måneders fængsel talte også en reststraf fra en tidligere dom.

Den 28-årige erkendte, at han havde besiddet 30 kilo hash med henblik på at videreoverdrage det. Han modtog dommen og blev ført direkte til afsoning.