76-årig mand i Esbjerg dræbt med stump vold


Gerningsstedet i Esbjerg


ESBJERG: En bekendt af en 76-årig mand fandt torsdag eftermiddag manden død. En obduktion i dag har vist, at manden er død af skader efter stump vold flere steder på kroppen.

Den 76-årige blev fundet i sin lejlighed på Tinghøjs Allé i Esbjerg torsdag. Politiet fik anmeldelsen klokken 15.18.

Lejligheden er fortsat afspærret i forbindelse med politiets tekniske undersøgelser på stedet.

Den 76-årige menes sidst set i live onsdag den 5. september  ved middagstid i selskab med en mand, politiet ikke kender identiteten på.

Manden beskrives således:
A; mand, 55-60 år, ca. 175 cm høj og kraftig af bygning, Kort hår, talte med københavnsk/sjællandsk dialekt, iført en lys jakke

Syd- og Sønderjyllands Politi vil meget gerne have kontakt til manden, da han muligvis er den sidste, man med sikkerhed ved, har set den 76-årige i live.

Politiet har været i gang med afhøringer i området og arbejder videre med flere mulige spor i sagen. Af hensyn til det arbejde, kan politiet i øjeblikket ikke oplyse yderligere i sagen.