Uro og uorden: Høje råb, hashlugt og samuraisværd


Arkivfoto


NÆSTVED: Efter flere anmeldelser om råb fra en lejlighed i Sct. Jørgens Park kørte en politipatrulje søndag morgen kl.06.31 ud til stedet – det endte med en stribe sigtelser til indehaveren af lejligheden.

En kraftig lugt af hash ramte betjentene, da døren til  lejligheden blev åbnet, og derfor blev stedet ransaget.

Her fandt de både hash, joint og skunk samt et samuraisværd, et spyd og  flere patroner. En 29-årig mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.