Politiet: Dødsbrand i campingvogn var en ulykke


Arkivfoto


Det er ikke politiets vurdering, at der ligger noget kriminelt bag den brand, der den 30. juni kostede to mennesker livet i en campingvogn på Stevns Camping.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Politiet modtog kort efter midnat den 30. juni en anmeldelse om, at en bil og en campingvogn var brudt i brand på campingpladsen.

Efterfølgende har politiet undersøgt, hvordan og hvorfor branden startede. De undersøgelser er afsluttet.

– Undersøgelsen har vist, at branden er startet i et fortelt til campingvognen, hvor der stod en ovn. Ovnen antages at have startet branden.

– De to personer, der blev fundet døde i campingvognen er døde som følge af røg og brand, skriver politiet.

/ritzau/