Arkivfoto
Færre unge danske mænd når frem til tombolaen, når der skal trækkes sedler, og det skal afgøres, hvem der skal indkaldes til værnepligt.
Turen stopper i stedet for mange ved sessionslægen, hvor mange af dem kasseres. Det skriver Berlingske.
I 2017 var det knap 46 procent af de unge, der fik mulighed for at trække et nummer. Det er ifølge avisen den laveste andel nogensinde.
48 procent blev kasseret, hvilket er en stigning på omkring 20 procentpoint siden 1995, hvor mindre end 30 procent blev erklæret uegnet.
Af dem, der sidste år blev erklæret uegnet til værnepligt, blev 22 procent kasseret på grund af psykiske diagnoser. Det kan være angst, depression eller adhd.
Det betyder, at psykiske diagnoser udgør den hyppigste årsag til, at unge bliver kasseret i forløbet.
Ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse blev kun hver ottende kasseret på baggrund af bevægelsesmuligheder som knæproblemer.
– Vores sessionslæger kan konstatere, at der generelt stilles flere diagnoser i dag end tidligere.
– Over de sidste ti år er der særligt sket en stigning i antallet af unge mænd, der er diagnosticeret med en psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Det betyder, at flere unge i dag vurderes uegnede, skriver styrelsen.
Det er et kendt fænomen, at flere unge mænd får stillet en psykisk diagnose, forklarer Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.
– Man diagnosticerer mere, end man nogensinde har gjort, også op gennem de unges skoletid.
– Mange af de diagnoser, som unge mænd får, er adfærdsdiagnoser som adhd, misbrug, voldelig adfærd og lignende, siger han til avisen.
Ifølge ham kan der også ligge økonomiske forklaringer bag stigningen. Til kommuner kan diagnoser udløse ekstra midler fra staten, og for forældre kan det sikre børn ekstra støtte i skolen.
/ritzau/
