Arkivfoto
FREDERIKSVÆRK: To kunder vakte mandag eftermiddag en forretningindehavers mistanke ved deres opførsel.
De to, en mand og en kvinde, indfandt sig mandag eftermiddag mellem klokken 14 og 15 i en forretning på Vinderød Skov, hvor de tog billeder af en del af varerne i forretningen. Da forretningsindehaveren spurgte, om der var noget, han kunne hjælpe dem med, afslog de og gik i stedet udenfor, hvor manden tog et billede af kvinden, mens hun stod ved siden af forretningens varebil.
Den opførsel fandt forretningsindehaveren så mistænkelig, at han kontaktede politiet.
De to mistænkelige kunder beskrives således:
A: Mand, østeuropæisk af udseende, 40 år, 180-185 cm høj og kraftig af bygning med lyst, mellemlangt hår. Han var iført hættetrøje og cowboybukser og havde et let daskende gang.
B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 35-40 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning med langt, sort hår i en hestehale. Hun var iført bukser og en sort, kortærmet bluse samt solbriller med stort stel.