Arkivfoto – dette er ikke den stjålne Mercedes
FARUM: En 47-årig blev natten til onsdag, kl. 01.29 truet med en kniv og frarøvet sin bil samt mobiltelefon, da han parkerede ved sin bolig på Paltholmvej.
Nordsjællands Politi oplyser de to røvere havde fulgt efter den 47-årige mand på strækningen mellem Glostrup og Farum.
Den 47-årige mand parkerer sin bil, og bliver her overfaldet af røverne som truer ham med en kniv, samt råber at han skal give dem bilnøglen hvilket han klogeligt gør.
Røverne stikker af fra stedet med mandens Mercedes
De to gerningsmænd stak af fra Paltholmvej i den frarøvede bil, en fem år gammel sort Mercedes 200 CDI sedan, med nummerpladen AW 69 008, samt i røvernes egen bil som angives til at være en sort stationcar.
Der er kun et sparsomt signalement af de to røvere, der beskrives således:
A; Mand, afrikansk af udseende, 180 cm høj, 20-25 år, iført sort tøj, maskeret med dødningshoved-tørklæde for ansigtet.
B; Mand, 170 cm høj, 20-25 år, sort tøj og idetisk maskering med tørklæde med dødningehoved.