Skud affyret i Albertslund: Politi og ambulance på stedet


Der er kort før klokken 18 blevet skudt i Albertslund.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter. Skuddene er affyret ved Storkens Kvarter, og der er politi og ambulance på stedet.

Politiet opfordrer til, at man følger politiets anvisninger på stedet.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at det ikke har yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

/ritzau/