Christiania: Kvinde sendt flyvende gennem luften


Se episoden fra gadeplan – se episoden filmet oppefra i bunden af artiklen.


Ifølge politiet blev betjente angrebet af op mod 100 personer torsdag aften på Christiania, men optagelser viser, at betjentene også gik hårdt til værks.

På optagelser, som localeyes.dk har modtaget kan man blandt andet se en tilsyneladende ubevæbnet kvinde blive skubbet hårdt i brystet, så hun flyver bagover og ned på en cykel og slår hovedet hårdt i jorden.

Samtidig har fotografer filmet episoden på gadeplan, hvor det fremgår, at kvinden tilsyneladende opfører sig fredeligt, før hun bliver sendt flyvende gennem luften af en betjent – se de to videoer her i artiklen.

Politiet opfordrer nu kvinden til at rette henvendelse, så forløbet kan klarlægges.

– Jeg har set videoen, og det ser ikke godt ud. Vi skal selvfølgelig undersøge kvindens rolle, og hvis hun er en tilfældigt forbipasserende, så ser det bestemt ikke godt ud, siger Lars Ole-Karlsen, , der er leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi.


Se episoden filmet ovenfra.

/ritzau/