– Drab og særligt dobbeltdrab er voldsomme forbrydelser, der skal følges op af en lang fængselsstraf. Er der det mindste tegn på, at praksis er blødsøden, så er jeg klar til at stramme reglerne.
Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Han åbner nu for, at der måske skal gå endnu længere tid, før livstidsdømte kan blive prøveløsladt.
Ifølge straffeloven kan livstidsdømte tidligst prøveløslades efter 12 års afsoning. Men den grænse kan måske blive hævet:
– Jeg er ikke sikker på, om 12 år er den rigtige minimumsgrænse for prøveløsladelse for livstidsdømte, eller om der bliver lagt tilstrækkelig stor vægt på den begåede kriminalitet ved afgørelser om prøveløsladelse.
– Derfor synes jeg, at vi skal have kigget reglerne efter i sømmene. Det er ingen hemmelighed, at jeg altid vil være på ofrenes side, siger Søren Pape Poulsen.
Justitsministeren vil bede Direktoratet for Kriminalforsorgen om at udarbejde en kortlægning af regler og praksis for prøveløsladelse af drabsdømte, herunder livstidsdømte.
Udmeldingen vækker glæde i Dansk Folkeparti. Retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) har tirsdag et beslutningsforslag i Folketingssalen om at hæve minimumsgrænsen fra 12 år til 24 år i sager om drab på flere personer.
– Jeg glæder mig over, at justitsministeren kommer os i møde, inden vi skal behandle Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi synes, det er for slappe straffe, vi ser i dag.
– Det er den ultimativt værste forbrydelse at tage et andet menneskes liv, så i de tilfælde skal folk blive siddende i fængslet i lang tid, siger Peter Kofod Poulsen.
Spørgsmål: I ønsker en fordobling af minimumsgrænsen. Hvad er chancen for, at I får justitsministeren med på det?
– Det vigtigste er, at vi får justitsministeren med i en retning. Så må vi se, hvad ministeren konkret beslutter sig for. Vi har med vores forslag anvist en vej, man kan gå, siger Peter Kofod Poulsen.
Ifølge Justitsministeriet var der i begyndelsen af maj i år 196 indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, der er dømt for drab. Heraf er 25 livstidsdømte og 15 forvaringsdømte.
I kortlægningen skal kriminalforsorgen redegøre for de senere års praksis, blandt andet i forhold til tidspunktet for prøveløsladelse. Undersøgelsen skal også klarlægge, hvad der lægges vægt på ved afgørelser om prøveløsladelse.
Drabsdømte med tidsbestemte fængselsstraffe kan ifølge straffeloven tidligst prøveløslades, når to tredjedele af straffetiden er udstået.
/ritzau/
