Maskeret mand blottede sig for badenymfer


Arkivfoto

CHARLOTTENLUND: Ni unge kvinder, som søndag aften ved 23-tiden var ude at aftenbade, blev overraskede af en mand, som blottede sig på molen i nærheden af dem.

Da det var ved skumringstid benyttede manden sin mobiltelefon til at lyse på den del af hans krop, som han mente skulle have de unge kvinders opmærksomhed.

De unge kvinder fandt dog ikke manden interessant, men reagerede ved straks at ringe til politiet og anmelde hans uønskede adfærd.

Manden havde dog held til at stikke af, netop som en patrulje nåede frem.

Han beskrives som værende en dansk mand på 20-40 år, 170-175 cm, og spinkel af bygning. Han var ikke iført andet end en maskering der skjulte hans ansigt, med huller til øjnene.

Oplysninger kan gives til politiet på 1-1-4.