Et mindre fly med fire om bord er tirsdag eftermiddag forulykket ved Randers Flyveplads nord for Randers.
Det oplyser vagtchef Stig Heidemann fra Østjyllands Politi, der tilføjer, at ingen er kommet alvorligt til skade.
Der var tre yngre og en ældre person om bord. De to er kommet lettere til skade, mens de to andre er uskadte.
Politiet arbejder tirsdag aften på at få et overblik over ulykken. Flyet havarerede ved flyvepladsen, men politiet ved endnu ikke, om ulykken skete på vej op eller på vej ned.
Politiet fik meldingen om flyulykken klokken 17.22.
/ritzau/