Arkivfoto
Det var i orden, at et vidne i en sag om et skyderi ved Bazar Vest i Aarhus, i november kunne vidne anonymt i straffesagen mod tre mænd fra bandemiljøet.
Sådan lyder en afgørelse fra Højesteret, som dermed blåstempler landsrettens afgørelse om, at vidnet kan få lov til at være anonymt af hensyn til vidnets sikkerhed.
Vidnets forklaring blev i november centralt for sagen mod tre mænd, som i byretten blev dømt for skyderiet.
Normalt skal den tiltalte i en straffesag kende identiteten på den, der vidner. I yderst sjældne tilfælde kan der gøres undtagelser, og det kan der i denne sag, fastslår Højesteret.
– Højesteret fastslog efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det må antages at være uden betydning for de tiltaltes forsvar, at de ikke får oplyst vidnets identitet, og at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, at vidnets navn, stilling og bopæl ikke oplyses for de tiltalte, skriver retten på sin hjemmeside.
I sagen om skyderiet er 22-årige Abdalla Aid Said idømt tre år og seks måneders fængsel, mens de to 21-årige Mohammad al-Souki og Abdallah Ahmad Taha begge har fået tre års fængsel.
De har alle nægtet sig skyldige og anket sagen til landsretten.
Skyderiet fandt sted 9. juni sidste år, hvor der blev affyret skud bag Bazar Vest i Aarhus. Ingen kom til skade ved skyderiet. Østjyllands Politi modtog i den forbindelse en anonym henvendelse om, at der var blevet skudt.
Den anonyme anmelder kunne ifølge politiet genkende to af mændene og den bil, som de kørte i. Derfor anholdt politiet efter få timer de tre mænd, der efterfølgende blev dømt.
Forsvarer Mette Grith Stage har tidligere udtalt, at hun finder det problematisk at lade vidner være anonyme i straffesager. Desuden mener hun, at kendelsen om det anonyme vidne er principiel.
– Hvis man som forsvarer ikke kan drøfte med sin klient, hvordan han kender vidnet, har man ikke mulighed for at imødegå vidnets forklaring, fordi man ikke kender baggrunden.
– Derfor er det et vigtigt og principielt spørgsmål, sagde hun i december, da Procesbevillingsnævnet sagde god for, at spørgsmålet kunne komme i Højesteret.
/ritzau/
