30-årig varetægtsfængslet: 24-årig død efter stik med knust flaske


Arkivfoto


HELSINGØR: Natten til lørdag blev en 24-årig mand slået i hovedet med en flaske, og blev bagefter stukket i halsen bag øret med den smadrede flaske. Den 24-årige mand afgik ved døden senere søndag.

En 30-årig mand fra Helsingør er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i tre uger ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, hvor han var sigtet for vold med døden til følge.

Den 30-årige mand har erkendt at det var ham der smadrede en flaske i hovedet på den 24-årig mand fra Helsingør og bagefter stak ham bagøret med resterne af flasken.

Den dødbringende vold skete kort efter midnat, natten til søndag, på hjørnet af Gl. Hellebækvej og Mjølnersvej og den 30-årige mand meldte sig selv til politiet hvor han erkendte sagens faktiske forhold.

Nåede at tale med vidne
Den dødeligt sårede 24-årige mand blev angiveligt kørt til sundhedshuset i Helsingør af den 30-årige mand, herfra blev han med en ambulance kørt til Traumecentret på Hillerød Hospital hvor han i løbet af søndagen udåndede.

Den 24-årige skal have nået at sige noget til et vidne, vidnet har dog ikke overværet volden men skal angiveligt have snakket med den 24-årige mand før han afgik ved døden.

Dørlukningen af grundlovsforhøret skete ifølge Frederiksborg Amts Avis på baggrund af en begæring fra anklageren, som argumenterede for det pågældende vidne frygtede repressalier.