KØBENHAVN: En mand er blevet ramt af skud i Københavns Nordvestkvarter, onsdag aften omkring kl. 21.40. Han kørte selv til Akutmodtagelsen på Rigshospitalet hvor han er under behandling.
En mand blev onsdag aften ramt af skud ved et skyderi i Københavns Nordvestkvarter.
– Den skudsårede mand er dog udenfor livsfare, oplyser Henrik Svejstrup, der er vagtchef ved Københavns Politi til Ritzau.
Politiet havde onsdag aften ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet, hvorfor gerningsmanden altså fortsat er på fri fod. Politiet var massivt til stede på Bygmestervej, som er det formodede gerningssted. Politiet har onsdag aften også arbejdet flere andre steder i København.
Den sårede mand skal ifølge Ritzau være godt kendt af politiet, det vides dog ikke om skyderiet har relation til bande- eller rockermiljøet.