Store forsinkelser på togtrafik på grund af fejl i Odense


Arkivfoto


Der venter togpassagererne store forsinkelser onsdag morgen og formiddag. IC- og lyntog er mellem en halv og en hel time forsinket, og der kører ingen regionaltog mellem Fredericia og Odense.

Årsagen er en fejl på et spor ved Odense, oplyser DSB.

Enkelte tog kan også blive aflyst, lyder det fra selskabet.

Frem til klokken ti onsdag vil der køre togbusser mellem Fredericia og Odense.

/ritzau/