Arkivfoto
En mand fra Brøndby var nytårsaften helt absurd uheldig, da han forsøgte at åbne en flaske champagne.
Manden tog flasken med champagne mellem benene, da han ville åbne den, men i stedet for at proppen fløj af sted, så eksploderede flasken.
Eksplosionen var så voldsom at den skar arterien i låret over.
Det skriver TV2 Lorry.
– Manden sad med flasken mellem benene, og da proppen skulle af, eksploderede flasken. Glasskårene skar en arterie over i mandens lår, og han mistede derfor meget blod og blev i kritisk tilstand fragtet til hospitalet, hvor han er blevet opereret, fortæller vagtchef Torben Wittendorf fra Københavns Vestegns Politi til BT.
Manden var i livsfare, og ifølge BT var han mandag eftermiddag stadig i kritisk tilstand.