Ups: Alt i H&M-webbutik kostede 40 kroner


Arkivfoto


På tøjbutikken H&M’s hjemmeside kunne kunder i omkring en time fredag morgen få et rigtig juletilbud. Alle varerne på de virtuelle bøjler og hylder kostede grundet en it-fejl 40 kroner stykket.

Det skriver Ingeniørens netmedie Version2.

H&M bekræfter fejlen og skriver i en mail til Version2, at den “hurtigt blev rettet”.

En billede af et forsøg på at købe produkter på op til 1000 kroner viser, at hjemmesiden fratrak, hvad end mængde rabat, der var nødvendig for at få prisen ned på 39 kroner og 99 øre.

Tøjbutikken har ikke tænkt sig at forsøge at hente penge tilbage fra kunder, der har handlet, mens denne it-fejl stod på.

– Alle kunder, som har fået en ordrebekræftelse, vil modtage deres varer – til den pris, som fremgår af ordrebekræftelsen, siger Stine Lerche Øilo, der er kommunikationsansvarlig i H&M.

Det fremgår ikke, hvordan fejlen opstod – ej heller hvor stort et tab H&M estimerer at må indkassere.

/ritzau/