Mand sigtet for påkørsel af dreng


Arkivfoto


En mand er torsdag blevet sigtet for at være involveret i en ulykke den 5. december, hvor en 13-årig dreng blev påkørt bagfra.

Det oplyser Fyns politi i en pressemeddelelse.

De foreløbige undersøgelser viser, at vragrester fra uheldsstedet stemmer overens med skaderne på det beslaglagte køretøj.

Bilens ejer, en ældre mand fra Odense-området er blevet sigtet for forholdet. Politiet har foretaget en foreløbig afhøring af manden. Når de endelige tekniske resultater er færdige, vil der ske yderligere afhøring af den sigtede.

Indtil denne afhøring er afsluttet kan politiet ikke oplyse yderligere om, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.