En person er tirsdag blevet påkørt af et tog på Vesterport Station i København.
Det oplyser vagtchef Carsten Reenberg.
Vagtchefen kan ikke sige noget om, hvor alvorligt det er, eller hvem der er blevet påkørt.
Personer på stedet oplyser dog, at den påkørte person er afgået ved døden.
Hændelsen betyder, at der kort før middag tirsdag ikke kører S-tog mellem Hovedbanegården og Østerport Station.
Omkring klokken 12 var politi og redningspersonale færdige på stedet, og togdriften blev genoptaget.


/ritzau/

















