Arkivfoto
HORNBÆK: Et par indbrudstyve var i fuld gang med at opbryde et vindue, da husets beboer overraskede dem på Bøtterupvej.
Tirsdag formiddag kl. 11.52 blev der slået alarm til Nordsjællands Politi om et indbrud i et hus, beboeren var et øjeblik før kommet hjem og havde her overrasket de to indbrudstyve som forsøgte at opbryde et vindue med en spade.
Da indbrudstyvene opdagede beboeren fik de taget benene på nakken, og flygtede fra stedet i en rød/mørk Audi A3 af ældre årgang.
De to mænd beskrives som:
A: Mand, 16-18 år, tynd. Han var iført mørkt tøj og anorak.
B: Mand, 18-20 år, dansk af udseende, høj og tynd. Han var iført mørkt tøj og anorak samt maske på halvdelen af hovedet.
Oplysninger kan gives til politiet på 1-1-4