Arkivfoto
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforsker tirsdag aften et muligt skyderi i Nakskov.
Skyderiet har angiveligt fundet sted ved Byskolen.
– Vi får en anmeldelse om, at der er affyret flere skud, fortæller vagtchef Tom Stysiek.
Umiddelbart er der ikke meldinger om, at nogen skulle være ramt af skud.
– Vi efterforsker sagen, og jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen.
Ifølge Ekstra Bladets netavis har lokale fortalt, at politiet har afspærret et område ved skolen. Flere veje i Nakskov er også spærret, og det vrimler med politi i området omkring Nørrevold.
/ritzau/

















