Højesteret skal afgøre dødsdom over to fynske hunde


Arkivfoto


Frigg og Marley er farlige og ulovlige hunde – i hvert fald hvis man spørger Rigspolitiet. Hundene skal derfor aflives, lyder det i politiets afgørelse fra 2014.

Siden da har de fynske hundeejere Søren Bruun og hans kammerat Anders kæmpet for at få omstødt dødsdommene.

Nu er det op til Højesteret at træffe den endegyldige beslutning om hundene. Det er nu over tre år siden, de blev placeret på et internat i Middelfart.

Tirsdag indledes retssagen i København.

Sagen har vakt stor bekymring hos landets dyreelskere. Særligt hos foreningen Fair Dog med Charlotte Andersson i spidsen. Foreningen fører sagen mod Rigspolitiet på vegne af fynboerne.

– Hundene har ingenting gjort andet end at have et, for nogen, “forkert udseende”, skriver hundeforeningens formand Charlotte Andersson i en pressemeddelelse.

Og det er netop hundenes udseende, der har fået Rigspolitiet til at formode, at Frigg og Marley er af den ulovlige race Amerikansk Staffordshire Terrier, bedre kendt under navnet Amstaff, eller “at de er en krydsning heraf”.

Racen er forbudt i Danmark. Hundene anses for at være aggressive over for andre hunde.

Men at Frigg og Marley skulle være af denne race afvises af deres ejere. De har købt de to søskende uden stamtavle igennem Den Blå Avis.

Hundenes tidligere ejer fastholder, at deres mor er en blanding af fuldt lovlige racer, mens faren er en omstrejfende brun labrador retriever.

I sager om hundeloven er der dog omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det er op til ejerne at bevise, at hundene ikke tilhører en forbudt race.

Både Retten i Odense og Østre Landsret fandt dette ikke tilstrækkeligt bevist. En adfærdstest menes ellers at vise, at hundene ikke opfører sig som den ulovlige race.

Uden en stamtavle er det svært at fastslå hundens race, da det ikke kan bestemmes ved en dna-test. En dyrlæge kan heller ikke med sikkerhed bestemme den.

– Sagen rejser nogle meget vigtige principielle problemstillinger om retssikkerhed i Danmark. Loven fastsætter en omvendt bevisbyrde, som i sig selv er problematisk, skriver Charlotte Andersson om den principielle sag.

Der forventes dom i sagen i næste uge.

/ritzau/