Udenlandsk mand kræves fængslet for voldtægt af 20-årig


Arkivfoto


En udenlandsk mand er blevet anholdt og sigtes for at have voldtaget en 20-årig dansk kvinde natten til lørdag.

Voldtægten skal være foregået på en adresse i Strandby, der ligger nord for Frederikshavn.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.

En anklager vil kræve manden varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør lørdag eftermiddag. Anklagemyndigheden vil kræve, at retsmødet bliver holdt for lukkede døre.

Derfor er vagtchefen tilbageholdende med oplysninger i sagen. Han oplyser dog, at kvinden anmeldte voldtægten klokken 03.52.

– Vi har afhørt kvinden, siger vagtchefen

Vagtchefen ønsker af hensyn til de lukkede døre ikke at svare på, om de to personer kendte hinanden i forvejen.

Det usikkert, hvordan manden vil forholde sig til sigtelsen i grundlovsforhøret.

/ritzau/