HILLERØD: Vejdirektoratet har afspærret Overdrevsvejen, strækningen mellem Lyngevej og Københavnsvej, på baggrund af en mulighed for at vejbanen er undermineret.
Risikoen for underminering er opstået ved underføring af en række rør til det superhospital som skal opføres i Hillerød, og torsdag ved 11-tiden blev Vejdirektoratet tilkaldt på grundaf en sænkning i asfalten, lige ved broen hvor Saltpetermosevej passerer under Overdrevsvejen.
Problemet er opstået ved en underboring af vejen, og dette hul er blevet lukket efter at være blevet fyldt med cement som er indført under højt tryk og forseglet.
Såfrem at dette har løst problemet forventer Vejdirektoratet at Overdrevsvejen vil kunne åbnes for trafik fredag morgen kl. 06.00.